I september 2016 var Nicolai Wammen, politisk ordfører for Socialdemokratiet, meget klar i mælet, da han til den socialdemokratiske netavis Pio Pio blev spurgt til partiets samarbejde med Dansk Folkeparti.
»Der bliver ikke noget regeringssamarbejde med Dansk Folkeparti, som nogle straks har kastet sig ud i spekulationer omkring«, slog han fast, efter S-formand Mette Frederiksen i medierne havde talt om et »spirende samarbejde« med DF.




























