Udlændingeminister Inger Støjberg (V) tager mistænkeliggørelse og mistillid til et nyt og farligt niveau, når hun opfordrer danskerne til at melde det til politiet, hvis de ser grupper af mennesker i baglokalerne til pizzeriaer, der ikke taler dansk.
Det mener Alternativets formand, Uffe Elbæk, der beskylder Inger Støjberg for at skubbe til et sprogligt og psykologisk skred i Danmark, som kan bane vejen for et samfund med mindre tillid og mere angiveri.


























