Selv om kommunalvalget venter lige om hjørnet, og de fleste politikere på Christiansborg nødigt vil lægge sig ud med borgmestre rundt omkring i landet, så vil der inden længe blive indledt et slag om kommunernes økonomi.
Det bliver næppe et sværdslag som sidste år, da en stigende strøm af flygtninge nær pressede kommunernes økonomi ned under gulvbrædderne til skade for den borgernære service.




























