Alle boligejere vil i de kommende år stille sig selv et bestemt spørgsmål, hvis deres boligskatter stiger: Skal jeg betale stigningen år for år? Eller skal jeg udskyde betalingen til den dag, jeg sælger?
Med den nye aftale om boligskat er et bredt flertal blevet enigt om en ny indefrysningsordning for ejerboliger, der betyder, at en stigning i boligskatten i udgangspunktet først skal betales i forbindelse med et salg, hvor ejeren typisk realiserer en gevinst.



























