At USA har fået en ny præsident, mærkede udenrigsminister Anders Samuelsen (LA) på egen krop, da han i sidste uge var til møde i den økonomiske samarbejdsorganisation OECD.
Her nægtede USA at skrive under på en fælles erklæring om frihandel og advarsler mod protektionisme, der var udarbejdet af det danske formandskab. En »kedelig tendens«, sagde Anders Samuelsen om det amerikanske træk, der skrev sig ind i en række af sager, hvor USA og Danmark på det seneste har været uenige.




























