Rollerne var på flere måder byttet rundt, da uddannelses- og forskningsminister – og ikke mindst tidligere justitsminister – Søren Pind (V) torsdag eftermiddag interviewede Politikens ansvarshavende chefredaktør, Christian Jensen, på Folkemødet i den såkaldte ’Hævnens time’.
Anledningen var Politikens beslutning sidste efterår om at bryde et fogedforbud og udgive bogen ’Syv år for PET’ i en særsektion. Men Pind begyndte et andet sted:




























