På trods af advarsler fra bl.a. a-kasserne vil regeringen med opbakning fra Dansk Folkeparti forsøge at »lokke« danskerne til at opgive deres ret til efterløn. Det skal ske ved at tilbyde en »skattefri udbetaling« her og nu af ens samlede efterlønsbidrag, hvis man til gengæld frasiger sig retten til efterløn og seniorjob for altid.
Men det vil samlet set være en meget dårlig forretning for mange, lyder det fra økonomer og a-kasser. Det skriver Jyllands-Posten.





























