En lange række af politikere, eksperter og interesseorganisationer har den seneste uge slået løs på regeringen, efter den har præsenteret en skattereform, en vækstplan og et bud på næste års finanslov.
Men blå blok kan glæde sig over at have medvind i seneste måling udarbejdet af Megafon for Politiken og TV2.
Ifølge målingen - som blev foretaget fra mandag til onsdag - får blå blok 48 procent af stemmerne, det bedste resultat for blokken i hele 2017.
Siden den seneste måling i juni er det en fremgang på 1,4 procentpoint.
Politisk indeks
Nyeste og forrige måling i procent (August og juni 2017)
Socialdemokratiet: 23,3 (25,3)
Radikale: 6,9 (6,7)
Konservative: 4,6 (4,5)
Nye Borgerlige 3,5 (3,5)
SF: 5,7 (5,7)
LA: 6,4 (5,4)
Kristendemokraterne 0,9 (0,9)
DF: 15,2 (13,3)
Venstre: 17,7 (19,3)
Enhedslisten: 9,5 (9,3)
Alternativet: 6,0 (5,8)
Rød blok: 52 (53,4)
Blå blok: 48 (46,6)
Omvendt må rød blok notere en tilsvarende tilbagegang, der alene er båret af Socialdemokratiet, fortæller Casper Ottar Jensen, der er chef for Megafons kvantitative afdeling.
»Det er i den sammenhæng særligt værd at notere sig, at Liberal Alliance klarer deres topskatte-retræte bedre end hvad mange i de seneste dage har forventet«.
»Med 6,4 procent af stemmerne går partiet ikke alene frem siden sidst, men får også det bedste resultat siden januar«, siger Casper Ottar Jensen med henvisning til Liberal Alliances stærkt omdiskuterede beslutning om at droppe partiets ultimative krav om topskattelettelser mod til gengæld at få del i regringsmagten.
Målingen viser dog også en mindre tilbagegang til partiet Venstre.
fortsæt med at læse




























