Det er en armlægning af de mere langvarige, som skatteminister Karsten Lauritzen (V) nu håber kan få sin ende.
I lang tid har ministeren nemlig haft det problem, at stadig flere borgere lejer deres bolig ud via særligt Airbnb uden at betale skat af indtægten. Derfor har han presset på for, at udlejningsportalen skal indberette alle oplysninger om de danske brugeres indtægter til skattemyndighederne. I de mest hede stunder har Karsten Lauritzen sågar truet med lovgivning, der gør livet surt for en deleøkonomisk opfindelse som Airbnb.




























