Det kan være et brud på FN’s handikapkonvention, når et flertal i Folketingets Indfødsretsudvalg jævnligt stemmer nej til at give dispensation til ansøgere, der på grund af langvarig funktionsnedsættelse ikke – ej heller på særlige vilkår – kan leve op til forskellige kriterier som for eksempel sprogkrav.
Sådan lyder det i et svar fra udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V), der vækker opsigt på begge politiske fløje.




























