LA dropper krav om topskattelettelser inden valg

Trods en ihærdig kamp må økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll-Bille, Joachim B. Olsen og de øvrige LA'ere kigge langt efter lettelser i topskatten.
Trods en ihærdig kamp må økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll-Bille, Joachim B. Olsen og de øvrige LA'ere kigge langt efter lettelser i topskatten.
Lyt til artiklen

Regeringspartiet Liberal Alliance tror ikke længere på, at partiet kan få indført topskattelettelser i denne regeringsperiode.

Det siger finansordfører Joachim B. Olsen (LA) fast under debatten om næste års finanslov, som foregår fredag, inden den ventes at blive stemt igennem med et bredt flertal.

»Nej, vi tror ikke på, at der bliver gennemført topskattelettelser. Det er lagt væk for lang tid siden. Det, synes vi, er ærgerligt«, siger han i Folketingssalen.

Regeringen udskød tirsdag forhandlingerne om en skattereform frem mod 2025 til januar i kølvandet på et kaotisk forløb.

Analyse: Samuelsens tilbagetog udstiller hele den blå regerings afmagt

Partiet måtte tidligere på året opgive at komme igennem med topskattelettelser i de forhandlinger.

Men nu slår finansordføreren fast, at partiet ikke vil kæmpe for topskattelettelser i denne regeringsperiode.

I august i år erkendte Liberal Alliance, at der ikke er flertal for topskattelettelser. Regeringspartiet lovede dog samtidig historisk store skattelettelser i VLAK-regeringens skatteudspil, men droppede dem i toppen.

Trussel droppet

Under forhandlingerne om en skattereform frem mod 2025 har parterne i stedet forhandlet om skattelettelser i bunden, da støttepartiet Dansk Folkeparti har sagt nej til lettelser i toppen.

Og nu slår finansordføreren yderligere fast, at partiet ikke vil kæmpe for topskattelettelser i denne regeringsperiode.

I regeringsgrundlaget er der en generel målsætning om, at »topskatten skal spille en langt mindre rolle end i dag«.

Da regeringen og Dansk Folkeparti fredag 8. december landede en aftale om finansloven for 2018, lød det fra LA, at regeringspartiet kun stemmer for finansloven, når den skal i Folketingssalen, hvis der er landet en skatteaftale før jul.

Men det blev droppet tirsdag.

Ungliberale vil have Samuelsen ud af ministerbilen »Jeg synes, finansloven er ufattelig ligegyldig«

Joachim B. Olsen mener, at hele diskussionen om historisk store skattelettelser nogle gange bliver lidt underlig.

»Løser man samspilsproblemet, hvor det kan betale sig at spare op til pension, og sænker man skatten i bunden for dem med de laveste indkomster, så koster det naturligvis ret mange penge«.

»Liberal Alliance har kæmpet allermest indædt for at sænke skatten på den sidst tjente krone. Det har altid været sådan, at det har været det mindste element i den politik, vi har lagt frem. Vi har altid ønsket at sænke skatten i bunden«, siger Joachim B. Olsen.

ritzau

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her