Nede på Dansk Folkepartis kontorer i Proviantgården ved Christiansborg vil de nok benægte det. Men det virker til, at der er gået et lille lys op for dem, når samtalerne falder på den ellers så udskældte kansler Merkel mod syd.
»Wir schaffen das« – »Vi klarer det«, sagde Angela Merkel og åbnede dørene for en million flygtninge og migranter i 2015. Danske politikere på højrefløjen kritiserede i skarpe vendinger Tysklands frontkvinde, som ifølge dem førte en »katastrofal« politik. For Tyskland såvel som hele Europa.




























