Mens Socialdemokratiet vil lade en kommission afgøre fremtiden for penible politiske spørgsmål som integrationsydelsen og kontanthjælpsloftet, er kravet anderledes klart fra de partier, der forventes at støtte en mulig ny regering med Mette Frederiksen i spidsen:
De såkaldte fattigdomsydelser, der især rammer flygtninge, men også etniske danskere, skal afskaffes med det samme efter et magtskifte, uanset hvad en kommission måtte komme frem til. Ellers gør en ny regering livet besværligt for sig selv.


























