Formand for Socialdemokratiet Mette Frederiksen vil ikke afvise en opløsning af rigsfællesskabet.
Det fortæller hun til Weekendavisen.
»Udgangspunktet er Grundloven og Selvstyreloven, men der er ikke noget statisk i politik, så præcis hvordan det skal se ud om ti eller tyve år, det kan jeg jo ikke lægge mig fast på nu, siger Mette Frederiksen.
»Jeg tror på tætte relationer og masser af dialog, og så må vi finde vores vej i det. Jeg forstår fuldstændig ønsket om en selvstændig nation«.
Dermed er Mette Frederiksen ifølge avisen den første danske toppolitiker, der åbnet støtter tanken om Grønlands selvstændighed.
Selv om udmeldingen ikke skal ses som en støtteerklæring til dem i Grønland, der ønsker at adskille rigsfællesskabet hurtigst muligt, så overrasker den alligevel en af Danmarks førende grønlandseksperter, lektor Ulrik Gram Pad fra Aalborg Universitet.
»Jeg har ikke hørt nogen toppolitiker sige sådan før. Det åbner potentielt for en større fleksibilitet i forhandlingerne mellem Danmark og Grønland, end vi har set før«, siger Ulrik Gram Pad til Weekendavisen.
ritzau




























