Skatteminister Karsten Lauritzen (V) vil efter sommerferien fremlægge et lovforslag, der skal gøre det muligt for producenter af for eksempel chokolade at forære produkter, de ikke kan få solgt, væk til herberger, væresteder, asylcentre, børnehjem, krisecentre og andre værdigt trængende.
Som det er i dag, skal en slikproducent nemlig stadig betale en slikafgift på 25 kroner kiloet for at få lov til at forære skumbananer, karameller og andet slik, der nærmer sig sidste salgsdato, væk.




























