DF: »Man skal også kigge på, hvordan penge er tilflydt kommuner, som ikke burde have haft dem«

København er en af de kommuner, der fylder meget i debatten om udligningsreformen. Arkivfoto. Martin Lehmann/POLFOTO
København er en af de kommuner, der fylder meget i debatten om udligningsreformen. Arkivfoto. Martin Lehmann/POLFOTO
Lyt til artiklen

Dansk Folkeparti vil gennemregne Socialdemokratiets forslag, som giver kommuner som København, Fredensborg og Billund længere tid til at betale mere i udligning til andre kommuner fra nytår.

Det siger Dansk Folkepartis finansordfører, René Christensen, om forslaget fra Socialdemokratiets leder, Mette Frederiksen.

»Det vil vi gerne se på. Så skal man bare huske, at nogle kommuner ikke har modtaget disse penge i en årrække. Man skal regne tilbage, hvor meget de har gået glip af«, siger René Christensen.

»En kommune som København har modtaget over en halv milliard kroner for meget om året i en årrække. Man skal også kigge på, hvordan penge er tilflydt kommuner, som ikke burde have haft dem«.

Droppet udligningsreform varsler politisk handlingslammelse frem mod folketingsvalget

Tirsdag opgav regeringen at indgå en aftale om kommunal udligning efter modstand fra Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti. De to partier fandt regeringens udspil for socialt skævt.

Klager fra Nordjylland

København skal betale godt en halv milliard kroner mere, selv om aftalen gik på gulvet. Dels skal de betale mere, fordi udlændinges uddannelse beregnes på ny, dels boner SR-regeringens refusionsreform med de borgerlige ud.

Især nordjyske kommuner har klaget over, at udlændinges uddannelse er beregnet forkert til skade for deres budgetter, påpeger René Christensen.

»Hvor længe har det stået på til fordel for de større byer? Alle kan forstå, at det er mærkeligt, at København har fået ekstra i udligning, fordi man har haft ambassadører boende«, siger Rene Christensen.

»Når Gentofte og andre kommuner ligger så højt, er det blandt andet, fordi de har mange au pairer boende«.

Overborgmesteren om nyt parkeringstiltag: »Det kommer til at gøre virkelig, virkelig ondt på vores budget«

Økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll-Bille (LA) tilbød forgæves Socialdemokratiet 700 millioner kroner for at få en aftale. Men der var ikke nok, forklarer Mette Frederiksen

ritzau

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her