Pinds afløser vil kæmpe hovedstadens sag på Christiansborg

Lyt til artiklen

Det var ikke den helt store overraskelse for venstrepolitikeren Martin Geertsen, at hans gamle kampfælle fra københavnsk lokalpolitik, nuværende uddannelses- og forskningsminister Søren Pind (V), træder tilbage.

Geertsen har godt kendt til Pinds overvejelser om at forlade dansk politik, fortæller han.

»Det er umådelig trist for Venstre. For Søren er en politisk idéudvikler af de helt store. Og så er han jo bare - og det er sagt i al kærlighed - en kæmpe original«, siger Martin Geertsen.

Geertsen, der sidder i regionsrådet i Region Hovedstaden, er ikke i tvivl om, hvad folketingsmandatet skal bruges til.

»Der mangler nogle politiske initiativer målrettet hovedstaden«, siger han.

»Jeg er ikke blind for, at der har været brug for at tilgodese dele af landet, som ikke var kommet med på vækstvognen. Men vi har også vores udfordringer i hovedstaden, siger han og nævner trængsel, forurening og virksomhedernes behov for udenlandsk arbejdskraft«.

ritzau

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her