Suppleant siger nej tak til Esben Lundes plads på Christiansborg

Mads Rørvig (i midten) har tidligere siddet i Folketinget. Her er han i selskab med Bertel Haarder og Morten Østergaard. Jens Dresling/POLFOTO
Mads Rørvig (i midten) har tidligere siddet i Folketinget. Her er han i selskab med Bertel Haarder og Morten Østergaard. Jens Dresling/POLFOTO

Det er et åbent spørgsmål, hvem der skal overtage den tidligere miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsens (V) plads i Folketinget.

Esben Lunde Larsen meddelte onsdag aften på Facebook, at han ikke vender tilbage til det politiske arbejde på Christiansborg efter sommerferien.

Dermed skal et andet Venstre-medlem fra Vestjyllands Storkreds, hvorfra Esben Lunde Larsen er valgt, i Folketinget.

Esben Lunde stopper i Folketinget: Har fået nyt job

Sædvanligvis vil det være den person fra partiet, der har fået flest stemmer af de kandidater i kredsen, som ikke blev valgt ind ved det seneste folketingsvalg.

Med 8150 stemmer er det i dette tilfælde Mads Rørvig. Han har imidlertid gjort det klart, at han ikke på nuværende tidspunkt ønsker at afbryde sin erhvervskarriere til fordel for et arbejde i på Christiansborg.

På Twitter skriver han:

»Jeg er stolt af og ydmyg over at have repræsenteret over 8000 vælgere i Folketinget. Selv om Esbens farvel til politik er en mulighed for at vende tilbage, har jeg valgt at takke nej, da jeg er midt i spændende projekter med et team af fantastiske kolleger hos Finans Danmark.

Den næste kandidat på Vestres liste i Vestjyllands Storkreds er den tidligere borgmester i Ikast-Brande Kommune Carsten Kissmeyer.

Han overvejer foreløbigt, om han skal tage imod muligheden for at komme i Folketinget. I så fald vil han skulle forlade sin post som anden næstformand for regionsrådet i Region Midtjylland.

I en kommentar til Ritzau skriver Carsten Kissmeyer:

»Jeg er anden suppleant - så Mads Rørvig skal sige nej tak. Om jeg så eventuelt kan få det passet ind i mine øvrige aktiviteter, vil jeg afklare i løbet af første halvdel af august, når sagen er mere opklaret«.

Esben Lunde Larsen forlader sin plads i Folketinget til fordel for en stilling hos den globale tænketank World Ressources Institute i Washington D.C.

ritzau

PodcastSe alle
Hvad har Nynne og Mille Dinesen tilfælles?⁠ 'Fjernsynsklubben' er tilbage! Og noget går op, da de ser første afsnit af 'Nynne', der på nogle måder har sin oprindelse på selv samme Politiken. Magnus og Felix genbesøger rucolaens storhedstid og diskuterer, hvordan både skuespillere og journalister kan være vidunderligt selvhøjtidelige.

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her