Rød blok stiller med tre kandidater til at blive statsminister i Danmark ved næste valg, hvilket har fået flere iagttagere til at hæfte sig ved uenighederne i rød blok.
Men det er kun blandt kommentatorer, at den diskussion er relevant, for det er helt naturligt, at der er uenighed, når partierne vil noget forskelligt.
Sådan lyder det på Enhedslistens sommergruppemøde, der afholdes mandag på hospitalet i Hvidovre.
»Der er kæmpe uenigheder, og der er på mange måder længere mellem Enhedslisten og Socialdemokratiet, end der er mellem Socialdemokratiet og Venstre«.
»Dansk politik skal være mere, end at man kan vælge mellem to statsministerkandidater, der ligner hinanden på mange punkter«, siger Enhedslistens politiske ordfører, Pernille Skipper.
Hun henviser til statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) og Mette Frederiksen, der er Socialdemokratiets formand.
Enhedslisten vil gå til valg på en grønnere dagsorden og bedre forhold for patienter og offentlige ansatte, hvor partiet vil afskaffe krav til effektivisering.
ritzau
fortsæt med at læse




























