Når Folketinget torsdag ventes at vedtage et lovforslag, der gør godt 1.200 personer til danske statsborgere, vil en del af statsborgerskaberne blive tildelt ud fra en form for »velkvalificeret mavefornemmelse«.
Sådan lyder vurderingen fra Venstres indfødsretsordfører, Mads Fuglede, der gerne så en anden måde at behandle dispensationsansøgninger på, end at det er politikerne i Indfødsretsudvalget, der ved simpel afstemning afgør hver enkelt dispensationsansøgning.
»Tredelingen af magten er vigtig – det er det, der gør os til en retsstat baseret på love. Når man så har sådan et udvalg, bliver jeg lidt perpleks. Jeg sidder med en lang række sager, som er dybt fortrolige, og mange af dem skriver privat til mig«, forklarer han om arbejdet med at læse de ofte tykke sagsmapper med alverdens lægeerklæringer og lignende.
Ansøgere, der af denne ene eller anden grund ikke lever op til de formelle kriterier om for eksempel sprogkrav, kan søge om dispensation for at blive danske statsborgere. I det tilfælde kan de medsende lægeerklæringer og andre ting og på den måde forsøge at overbevise medlemmerne af Indfødsretsudvalget – et fra hvert parti – om, at de skal have statsborgerskab.
Indfødsretsprøve tager fejl om Uffe ElbækNår det er folketingspolitikerne, der afgør sagerne, skyldes det, at det ifølge Grundloven kun er Folketinget, der kan tildele statsborgerskaber. I praksis er det embedsmænd, der gennemgår de sager, der lever op til politikernes vedtagne retningslinjer, mens det altså er indfødsretsordførerne, der tager stilling til dispensationsansøgningerne.
I ni ud af ti tilfælde er Mads Fuglede ikke i tvivl, når de ofte tykke og fortrolige sagsmapper lander på hans skrivebord.
Men så er der de andre sager.
»Nogle gange sidder du bare med en sag, hvor du læser den igennem og tænker: »Der er noget her, der byder mig imod«. Der er et eller andet ved sagen, hvor jeg ikke kan sætte en finger på, hvad det er. Hvor jeg læser den igennem 10 eller 15 gange. Det kan være, at jeg ringer til Naser, Henrik eller Langballe (indfødsretsordførerne fra K, DF og LA, red.) og spørger, »hvad tænker I?«. Og så ender man med at give en dispensation eller et afslag ud fra noget, som jeg bedst kan betegne som en velkvalificeret mavefornemmelse. Og det synes jeg ikke er min rolle. Men det er det, jeg skal, og jeg tager det selvfølgelig på mig«, forklarer han.
Selv forsøger han at lave nogle retningslinjer i sit eget hoved for, hvem han som udgangspunkt gerne vil dispensere, men alligevel finder han arbejdet underligt:
»Jeg ved ikke, om man kan kalde det betænkeligt, men jo, det er et underligt udvalg«, siger han.
»Noget pyller«
Hos Dansk Folkeparti kan indfødsretsordfører Christian Langballe langt fra følge bekymringen og minder om, at Enhedslisten også tidligere har rejst den samme bekymring som Fuglede.
»Jeg synes, det er noget pyller, fordi den måde vi giver statsborgerskaber på, er foreskrevet af Grundloven. Og derfor sidder han i det udvalg. Og da jeg ved, at han har skrevet under på Grundloven, da han blev politiker, så er det den, han skal følge. Og der har vi den praksis, at det er politikere og Folketinget, der tildeler statsborgerskab«, siger Langballe, der mener, det ville kræve en grundlovsændring, hvis dispensationsansøgningerne skulle behandles administrativt af embedsmænd:
»Og jeg går ikke ud fra, at Mads Fuglede vil have en grundlovsændring«.
Ups: Nye statsborgerskabsstramninger er svære at gennemføreI den modsatte side i Folketinget hos Alternativet er Julius Gorm Graakjær Grantzau også ny som indfødsretsordfører, og han erklærer sig til gegæld enig med Venstreordføreren.
»Jeg deler den bekymring, og jeg synes, det er en snak, vi skal have i forhold til, hvordan man indretter hele det her område, og hvordan retssikkerheden er. Retssikkerheden er det helt centrale her, og jeg synes, det er svært at sige, at den er i orden«, mener han.
Frygter at gøre uret
Adspurgt, om man burde lave proceduren om, svarer Mads Fuglede:
»Hvis man lavede en grundlovsrevision på et tidspunkt, hvor man tog det ud af de folkevalgtes hænder, så tror jeg nok, jeg ville have det fint med det«.
Han tilføjer:
»Hvis grundloven var uden den paragraf (om at statsborgerskab tildeles ved lov, red.), ville jeg synes, det var fint. Jeg synes, det er en uskik, at lovgivere også forvalter de love, vi selv vedtager. Jeg synes, vi skal lave rammerne lovgivningsmæssigt, og så bør andre forvalte dem«.
Han nævner en konkret sag, hvor der i sagspapirerne stod, at en ansøger opført sig på en facon, som ifølge Fuglede helt utvetydigt skulle give afslag på dispensation.
»Det, der blev råbt, var noget, der fuldstændigt burde diskvalificere dig fra at få dansk statsborgerskab. Det var en politimand, der refererede det, men problemet var, at der var to, der kunne have råbt det. Jeg valgte at stemme nej, men det var ud fra en mavefornemmelse«, forklarer han og tilføjer:
»Faktisk sidder jeg tit undervejs og tænker: »Jeg håber ikke, jeg gør noget forkert her, jeg håber virkelig, jeg har forstået den her sagsakt helt rigtigt««.
Du har simpelthen været bange for at gøre nogen uret?
»Ja, det har jeg. Jeg har nogen, som jeg læser ti og 15 gange og har virkelig har revet mig i håret. Og jeg må ikke engang gå ind og spørge mine medarbejdere om det, for det er så dybt fortroligt. Jeg må kun spørge de andre i udvalget. Jeg er ikke sikker på, at jeg er lige så kvalificeret som en embedsmand, der kun skulle sidde og behandle denne type sager«.
fortsæt med at læse
