Sat på plads
Torsdag blev der sat gang i lidt af et forsøg på damage control fra den politiske top i Det Konservative Folkeparti. Årsagen var et interview i Berlingske med partiets spidskandidat til europaparlamentsvalget, Pernille Weiss. Hun forklarer, at migranter ikke skal ses som en trussel for Europa, men derimod som nødvendig arbejdskraft, fordi EU ifølge Weiss mangler 10 millioner mennesker til at arbejde de kommende år.
»Vi er allerstærkest, når vi tillader, at vi er forskellige. Derfor er jeg heller ikke bange for migration og 10 millioner ekstra borgere fra et andet sted i verden«, siger hun.




























