De to konservative profiler Naser Khader og Pernille Weiss er uenige om permanent grænsekontrol.
Mens udlændingeordfører Naser Khader kræver permanent grænsekontrol nu, er meldingen en anden fra partiets spidskandidat til europaparlamentsvalget, Pernille Weiss.
Der skal ikke indføres permanent grænsekontrol, mener hun.
»Vores politik er, at vi har en midlertidig grænsekontrol, fordi det er nødvendigt lige nu. Vi skal have de ydre grænser om EU til at fungere hurtigst muligt«.
»Hurtigere end kommissionens plan, der siger 2027. Vi siger 2022«, siger hun til Berlingske.
I kandidattest svarer Støjberg at hun er »overvejende uenig« i permanent grænsekontrol, men i går fremlagde hun og Løkke et forslag om netop detDebatten er kommet, efter at Venstre mandag meldte ud, at partiet vil indføre permanent grænsekontrol ved den dansk-tyske grænse. Siden begyndelsen af 2016 har Danmark haft en midlertidig grænsekontrol.
Efter Venstres melding fra Venstre udtalte Khader:
»Vi skal have det indført nu, og så må vi samtidig arbejde for at reformere Schengen-samarbejdet. Men hvis vi skal vente på, at samarbejdet skal reformeres, kan der gå mange år, før det kan ske«.
Venstre vil gøre grænsekontrollen permanent: »Men vi erkender også, at vi ikke er der helt endnu«Weiss holder fast i, at De Konservative ikke ønsker en permanent grænsekontrol.
»Ordet 'permanent' har en klang af, at vi skal opgive, at de ydre grænser kommer til at fungere. Og der er vi jo slet ikke. Vi er i gang med at få dem udbygget og få dem til at fungere«, siger Weiss.
ritzau
fortsæt med at læse


























