De fleste ved, at køn og uddannelse spiller en rolle for vores politiske overbevisninger - kvinder er eksempelvis i gennemsnit mere venstreorienterede end mænd. Hvad færre nok ved er, at også muskler, sult og vores immunforsvar spiller en rolle for vores holdninger til blandt andet økonomisk omfordeling, velfærdsstaten og indvandring.
Det lyder måske underligt, men den er god nok. Professor i Statskundskab Michael Bang Petersen fra Aarhus Universitet har forsket i netop disse ting.