SF-formand efter fire ugers kamp: Har masser af energi endnu

Pia Olsen Dyhr fra SF stemte til middag på Kirkebjerg Skole i København. Hun ankom til valgstedet sammen med sin mand Villy Dyhr. Onsdag aften vil hun og resten af partiet finde ud af, om de får så godt et valg, som menignsmålingerne spår. Foto: Jens Dresling/POLFOTO
Pia Olsen Dyhr fra SF stemte til middag på Kirkebjerg Skole i København. Hun ankom til valgstedet sammen med sin mand Villy Dyhr. Onsdag aften vil hun og resten af partiet finde ud af, om de får så godt et valg, som menignsmålingerne spår. Foto: Jens Dresling/POLFOTO
Lyt til artiklen

SF-formand Pia Olsen Dyhr vil huske valgkampen for, at børn og klima stod øverst på dagsordenen.

Sådan lyder det fra SF-formanden onsdag, hvor hun skal stemme på Kirkebjerg Skole i Vanløse ved København.

Hun ankommer til valgstedet klædt i en rød kjole gående hånd i hånd med sin mand, Villy Dyhr.

»Valgkampen har handlet om børn og klima. Det er helt fantastisk, for det havde jeg ikke turdet drømme om, da vi startede«.

»Det gik ind i hjertet på mig, da der var klimademonstration i København, hvor vi så unge, gamle og folk tværs af politiske skel kræve, at der skal ske handling på klimaområdet«.

»Derudover gør det mig rigtig glad, at vi har talt så meget om børn. For en gangs skyld taler vi om fremtiden - vores børn«, siger hun.

Selv om valgkampen med sine 29 dage har været den længste i 44 år, erklærer Pia Olsen Dyhr, at hun har overskud.

»Jeg har meget energi tilbage til de næste dage, men nu gælder det først valget, og så må vi se«, siger Pia Olsen Dyhr, der sætter kryds ved sig selv.

»Det er lidt svært at sige, men det kommer jeg til«, siger hun.

Det er anden gang, at Pia Olsen Dyhr har stået i spidsen for SF under en valgkamp.

Hønge-sag vil aldrig ske igen

SF står til et markant bedre resultat end ved det forrige valg i 2015.

Partiet står ifølge den seneste meningsmåling fra Voxmeter til at få 8,0 procent af stemmerne mod 4,2 procent for fire år siden.

SF har været lidt i modvind oven på Europa-Parlamentsvalget 26. maj, efter at kandidaten Karsten Hønge blev valgt, men gav sit mandat videre til partifællen Kira Marie Peter-Hansen.

Pia Olsen Dyhr erkender, at det var en fejl og håber, at vælgerne alligevel sætter kryds ved SF.

»Karsten Hønge har været ude og sige meget klart undskyld. Situationen har ikke været god - heller ikke for SF«.

»Sket er sket. Det vil aldrig ske igen, hvis jeg bestemmer i SF. Det har vi lært meget af«, siger hun.

SF vil sætte stop for 'børnefabrikker'

ritzau

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her