Som pædagog har Susanne Lønborg stået i situationer, hvor hun fandt det uforsvarligt, at hun skiftede en ble i det ene rum, mens børn sad alene på højstole i et andet. Hun har oplevet børn, der udsatte hinanden for reel fare, fordi hun som eneste voksen ikke kunne nå at gribe ind.
»Jeg endte med at blive sygemeldt med stress, fordi jeg havde ondt i maven, når jeg gik hjem fra arbejde«, fortæller den 33-årige pædagog. Hun forlod i 2017 sit job i en børnehave i Greve Kommune.
Skrækhistorier fra pædagoger og forældre har sat gang i den politiske debat om daginstitutioner, som hidtil har handlet mest om normeringer. Om antal børn per voksen.
Men nu kommer SF med et udspil om også at regulere størrelsen på vuggestuer, børnehaver og børnegrupper – uanset om normeringerne er gode eller ej. Partiet foreslår, at børneinstitutioner som udgangspunkt ikke må være større end 100 børn. Desuden må der som udgangspunkt maksimalt være 10 børn i en gruppe i vuggestuen, og 20 børn i en gruppe i børnehaven.
Partiets ordfører, Jakob Mark, fastslår, at det er vigtigt, at børn ikke er i for store, uoverskuelige sammenhænge, »hvor det alt andet lige er sværere at knytte sig til voksne og føle sig set og hørt«.
»Vi vil have et værdiopgør med de stadig flere megainstitutioner og børnebyer, hvor man tonser enormt mange børn ind«, siger Jacob Mark, der understreger, at partiet fastholder sit ultimative krav om minimumsnormeringer.
Desuden foreslår SF lovgivning, der sikrer, at pædagoger og medhjælpere ikke er alene med en børnegruppe.
Jacob Mark peger på dansk forskning, der viser, at ikke bare høj normering, men også mindre gruppestørrelser bevirker, at børnene udviser bedre social adfærd, driller mindre og viser færre tegn på stress.
»En gruppe på 5 børn og 1 voksen vil fungere anderledes end en gruppe på 25 børn og 5 voksne, selv om normeringen i de to grupper er den samme«, påpeger SF.
Jacob Mark peger på, at der er lovregulering af eksempelvis klassestørrelser i folkeskolen, og at det er paradoksalt, at man ikke stiller tilsvarende krav i daginstitutioner.
De nye reguleringer skal samles i en børnerettighedslov, mener SF, hvor retningslinjerne skal være vejledende, men det pålægges kommunerne at føre tilsyn med gruppestørrelser, daginstitutionsstørrelser og alenetid.
Pengene skal blandt andet komme fra en skat på 0,5 procent på formuer over 5 millioner kroner samt et stop for det offentliges øgede forbrug af konsulenter.
Paradoksalt
I pædagogorganisationen Bupl hilser formand Elisa Rimpler ideen om at regulere størrelsen på børnegrupper og institutioner velkommen.
»Små grupper er vigtige for børnenes udvikling og for at sikre ro. Det er paradoksalt, at der er strenge regler for, hvor mange grise der må gå i samme stald, samtidig med at vi stadigvæk taler om, at mange børn kan stuves sammen på lidt plads«, siger Elisa Rimpler, der hører fra sine medlemmer, at »jo større grupper, jo flere konflikter«.
En lidt mere blandet modtagelse lyder fra LFS, Landsforeningen for Socialpædagoger, der organiserer daginstitutionspædagoger i København. Formand Britt Petersen er enig i, at det er relevant at regulere børnegruppestørrelser, »men undskyld mig, det er ligegyldigt, hvor stor en institution er«.
»Det interessante er, hvordan ledelsen er sammensat. Man bør hellere bekymre sig om, at ledelsesspændet ikke bliver større, end at det er muligt at lave nærværende pædagogisk ledelse«, siger Britt Petersen.
Hun er mere interesseret i, at budgetloven lempes, så kommunerne får lov til at bruge de nødvendige ressourcer.
SF’s tanker mødes med direkte kølighed hos Socialdemokratiets socialordfører, Pernille Rosenkrantz-Theil.
»Jeg hører pædagoger efterlyse større tillid til, at de kan bedrive et ordentligt arbejde ... uden detailstyring. Så kan vi politikere skaffe penge til at ansætte flere pædagoger, til at styrke ledelsen og den pædagogiske kvalitet. SF’s udspil med stærkere styring bringer os ikke tættere på de mål«, siger den socialdemokratiske ordfører, der heller ikke vurderer, at store institutioner nødvendigvis er problematiske:
»Store institutioner laver tit underinddelinger i mindre enheder, så det er ikke relevant entydigt at regulere ovenfra. Det kan ligefrem være en fordel ved sygdom blandt pædagogerne, at en anden voksen, børnene kender fra institutionen, dækker ind«.
Venstre er heller ikke så varm på SF-udspillet. Det fremgår af et skriftligt svar til Politiken fra partiets politiske ordfører, Karen Ellemann. Uden at forholde sig konkret til børnegruppe- og daginstitutionsstørrelser skriver hun, at vejen frem, er en »minitrepart«, hvor relevante organisationer sammen med regeringen laver en plan for øget rekruttering, et løft af personalets kompetencer og begrænsning af bureaukratiet.
Den druknende faglighed
Og imens organisationer og partier drøfter SF’s tanker, holder den 33-årige pædagog Susanne Lønborg fast i, at der er gode takter i tanken om at gøre børnegrupperne mindre. Hun mener, at fagligheden drukner, når pædagogerne bliver for mange om at skulle tage ansvar.
»I de store børnegrupper smitter det enkelte barns vanskeligheder de andre. Hvis børnegrupperne blev mindre, kunne vi måske i højere grad forhindre, at urolig adfærd spreder sig«.
fortsæt med at læse
Østergaard varsler langstrakte forhandlinger med S efter valget
-
Flertal kræver skærpet tilsyn med daginstitutioner
-
Ultimative krav: SF står alene med specifikke krav til Mette Frederiksens første finanslov
-
Daginstititutioner fik kritik: »Der er for mange irettesættelser, skældud og andre eksempler på, at børn ikke bliver mødt i deres intention, hvilket er uacceptabelt«
