Niende gang blev lykkens gang for 51-årige Peder Hvelplund. Siden 1990 har han forgæves forsøgt at få en plads i folketingsstolen for Enhedslisten, men onsdag lykkedes det omsider med 1.028 personlige stemmer.
»Det er rigtig stort at blive valgt ind. At kunne få lov til at repræsentere Enhedslisten og til at sidde i Folketinget er i det hele taget et kæmpestort privilegium«, siger han.


























