Mette Frederiksen har sat sit ministerhold. Der er både plads til opfordringer og lidt jokes på Twitter. Mange undrer sig over kønsfordelingen på ministerholdet.

»Trist«: SF-formand langer ud efter kønsfordelingen i regeringen

Socialdemokraternes Mette Frederiksen på vej ind på Christiansborg efter sine to besøg hos Dronningen i går.  Foto: Jens Dresling/POLFOTO
Socialdemokraternes Mette Frederiksen på vej ind på Christiansborg efter sine to besøg hos Dronningen i går. Foto: Jens Dresling/POLFOTO
Lyt til artiklen

Forleden kom Pia Olsen Dyhr smilende ud af forhandlingslokalet sammen med Mette Frederiksen.

I dag kalder SF-lederen det på Twitter »trist«, at kun 7 af de 20 S-ministre har et personnummer, der slutter på et lige tal. Det svarer til 35 procent kvinder.

Også afgående minister Simon Emil Ammitzbøll-Bille har bidt mærke i kønsfordelingen i Mette Frederiksens regering.

Til sammenligning havde den seneste socialdemokratiske regering under Helle Thorning-Schmidt nedsat i februar 2014 en kønsfordeling på 40 procent kvinder.

7 kvinder i den nye regering: Her får du kønsfordelingen i regeringerne siden 1998

Mette Frederiksen har netop præsenteret, hvem der bliver ministre i Danmarks nye socialdemokratiske regering.

Det strømmer ind med lykønskninger på de sociale medier. Men flere bemærker, at der ikke er en ligelig kønsfordeling. Der er 7 kvinder ud af holdet på 20 ministre inklusive statsminister Mette Frederiksen.

Lars Løkkes regering er ude - alle Mette Frederiksens folk har indtaget deres ministerier

Mange bornholmere glæder sig over, at der er hele to ministre med rødder på solskinsøen. Lea Wermelin, der bliver miljøminister, og dagens store overraskelse europaparlamentariker Jeppe Kofod, der bliver udenrigsminister. Han ønskes tillykke af den nyvalgte europaparlamentariker Pernille Weiss (K), der ærgrer sig over, at de ikke bliver kollegaer alligevel.

Astrid Krag, der bliver social- og indenrigsminister, ønskes stort tillykke af sin kollega fra Enhedslisten, Pernille Skipper, der høfligt minder hende om, at hun kommer til at have Skipper hængende på sit kontor de kommende fire år.

Tidligere europaparlamentariker og nyvalgt folketingsmedlem for Dansk Folkeparti Morten Messerschmidt ønsker den nye kulturminister Joy Mogensen tillykke med posten, som Mette Frederiksen har snuppet fra borgmesterposten i Roskilde Kommune.

Han langer samtidig ud efter udbuddet af FM4-båndet, som er en del af det medieforlig, hans eget parti er med i. Han mener kulturministerens første opgave bør være at redde Radio24syv, der lukker den 31. oktober.

Også hos Venstre ønskes det nye ministerhold tillykke i en munter tone. Med en blinkende smiley driller Martin Geertsen (V) sit eget parti.

Simon Emil Ammitzbøll-Bille har også overskud til at fortælle en anekdote fra sin tid som minister:

Se listen over det fulde ministerhold her:

Få overblikket: Her er alle de nye ministre


Majlinda Urban Kuci

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her