De danske regler for familiesammenføring er både for stramme og uklare, og derfor skal de lempes, så det bliver lettere at opnå familiesammenføring med en ægtefælle i Danmark.
Det bør ifølge regeringens støttepartier Enhedslisten og SF blive den naturlige konsekvens af en afgørelse fra EU-Domstolen, der går imod Danmark.
»Nu har vi heldigvis fået en ny regering, som har tænkt sig at lægge sig op ad konventionerne. Det står der i hvert fald i det fælles forståelsespapir, som vi har været med til at lave. Så nu skal vi se på, om ikke vi skulle have nogle mere lempelige familiesammenføringsregler«, siger Enhedslistens udlændingeordfører, Rosa Lund.
SF’s fungerende politiske ordfører, Kirsten Normann Andersen, betegner de nuværende regler som alt for svære at gennemskue, og derfor skal der ryddes op.
»Det er en god ting, at vi bliver nødt til at kigge på reglerne en gang til. Vi har selv kritiseret, at det har været svært for familier at blive familiesammenført, og det er faktisk lidt vigtigt, at vi bliver tydeligere omkring det i fremtiden«, siger hun.
Onsdag faldt der dom i en længe ventet sag ved EU-Domstolen, som af flere politikere er blevet kaldt en potentiel bombe under dansk udlændingepolitik. Dommen slår fast, at den danske stat ulovligt har afvist familiesammenføring af tyrkiske statsborgere.
Siden 2003 har Danmark afvist familiesammenføring for tyrkere med henvisning til det såkaldte tilknytningskrav. Det blev afskaffet sidste sommer, men i en lang periode har den danske stat afvist tyrkeres ønske om familiesammenføring, med henvisning til at parrene var stærkere knyttet til deres hjemland end til Danmark. Men det var altså ulovligt.
Årsagen findes i en aftale mellem EU og Tyrkiet, som parterne indgik i 1963. Aftalen betyder, at Tyrkiet på visse områder behandles, som var det en del af unionen. Det er i strid med den aftale, at Danmark har afvist familiesammenføring af tyrkere.
EU-dommen har haft stor bevågenhed herhjemme, fordi Danmark risikerer at skulle genåbne tusindvis af sager om familiesammenføring. Det er derfor, den er blevet omtalt som en potentiel bombe under udlændingepolitikken.
I perioden 2004-2015 har mere end 14.000 fået afslag på deres ønske om ægtefællesammenføring.
Udlændinge- og Integrationsministeriet har i et svar til Folketinget i december vurderet, at dommen kan få »betydning for familiesammenføringsafgørelser ... med andre end tyrkiske statsborgere«. Det betyder, at dommen efter ministeriets daværende vurdering kan føre til, at andre tredjelandsborgere, der er blevet afvist med henvisning til tilknytningskravet, skal have genoptaget deres sager.
DF: Danmark skal afvise dom
Dommens udfald glæder selvsagt Thomas Ryhl fra advokatfirmaet Njord, der har ført sagen mod Danmark. Hans klient er en tyrkisk mand, der arbejder i Danmark og ønsker sin tyrkiske kone til landet.
»Det er forrygende«, siger Thomas Ryhl og uddyber: »Vi forventer, at dommen kommer til at betyde, at en lang række ægtepar vil få lejlighed til at få deres sag genoptaget, og at de vil få familiesammenføringstilladelse, så de nu efter 2, 5, 10 eller 15 års ventetid kan få lov at leve sammen – også i Danmark, hvis det er det, de stadigvæk vil«.
Ligesom Thomas Ryhl vurderer formanden for foreningen af udlændingeadvokater, Jytte Lindgård, at mange sager med herboende tyrkere vil blive genoptaget.
»Jeg er helt sikker på, at vi er en masse advokater, der vil gå ind og granske tidligere sager og kontakte vores gamle klienter og spørge: Er det noget, der skal gøres noget ved?«, siger hun.
Der er dog ikke tale om en decideret bombe under den stramme udlændingepolitik, vurderer Jens Vedsted-Hansen, der er professor med speciale i udlændingeret ved Aarhus Universitet.
»I den forbindelse er det især vigtigt, at dommen alene handler om herboende tyrkiske statsborgere, som er arbejdstagere eller selvstændige. Desuden drejer den sig om tilknytningskravet, som faktisk blev ophævet i 2018 og erstattet af et nyt ’integrationskrav’«, skriver han i en mail.
Vedsted-Hansen skriver også, at det ikke er utænkeligt, at onsdagens dom vil kunne få betydning for integrationskravet.
Dommens potentielle rækkevidde bekymrer tidligere udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V). Hun opfordrer S-regeringen til at få »lukket hullet« hurtigst muligt uden at give nærmere anvisninger på, hvordan hun mener, at det bør gøres.
»Den klare frygt fra min side er, at vi nu har fået en regering med nogle støttepartier, der reelt set ikke kommer til at føre en stram udlændingepolitik. Denne sag vil vise, om man nu tager fat på at få løst det her problem eller ej«, siger Støjberg.
Hos Dansk Folkeparti mener EU-ordfører Morten Messerschmidt ikke, at Danmark bør rette sig efter dommen. Han mener ikke, at EU-Domstolen skal kunne diktere dansk udlændingepolitik.
»Tesfaye har selv, da han var ordfører, kaldt det her en bombe under dansk udlændingepolitik, og så går jeg selvfølgelig ud fra, at vi får afmonteret den bombe på bedste vis«, siger Messerschmidt, der har kaldt udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) i samråd for at få svar på, hvad ministeren vurderer, konsekvenserne bliver, og hvad regeringen har tænkt sig at gøre.
Onsdag ville Tesfaye ikke udtale sig om de mulige konsekvenser, men han er ærgerlig over dommens udfald, skriver han i en mail:
»Uanset hvad respekterer regeringen selvfølgelig domme fra EU-Domstolen. Samtidig vil vi sikre, at vi har stramme regler for familiesammenføring. Det er der bred politisk opbakning til. Det var der før valget, og det er der også efter valget«.
fortsæt med at læse
