Det kommer næppe som en overraskelse for kendere af Venstre, at tidligere minister Lars Christian Lilleholt (V) allerede søndag aften bakkede varmt op om Lars Løkke Rasmussens (V) melding om at genopstille som partiformand.
»Jeg bakker 100 procent op om Lars Løkke som Venstres formand og statsministerkandidat«, lød det på Facebook fra Lilleholt, der i 2014 var en af Løkkes varmeste defensorer i formandsopgøret med Kristian Jensen.




























