Møderne i toppen af kriseramte Venstre fortsætter lørdag på Hotel Kellers Park uden for Vejle.
Venstres forretningsudvalg diskuterede hele aftenen fredag den dramatiske situation i partiet uden at nå frem til en konklusion, hvorfor mødet ved midnatstide blev suspenderet.
Det blev genoptaget lørdag formiddag og er nu afsluttet. Politiken har ikke kunnet få bekræftede svar på, hvad der er foregået bag de lukkede døre, hvor pressen bliver holdt på lang afstand.
Medlemmerne af forretningsudvalget er gået direkte videre til et planlagt møde i Venstres hovedbestyrelse, der blandt andet tæller godt medlemmer fra kommuneforeninger, regionsbestyrelser, repræsentanter fra folketingsgruppen m.fl. Det er uvist om mødet, der skulle begynde klokken 10, reelt er gået i gang.
Venstre har de seneste uger været genstand for et voksende opgør vendt mod formand Lars Løkke Rasmussen og næstformand Kristian Jensen.
Dele af baglandet kræver at de to går af, så der kan findes en ny formand til at lede partiet frem mod næste folketingsvalg. Det samme gør en række medlemmer af folketingsgruppen.
Lars Løkke Rasmussen har afvist kravet og søger i stedet at få genvalg som formand på et fremrykket landsmøde.
Selv om Venstre tabte regeringsmagten ved valget i juni, gik Venstre frem, og Lars Løkke Rasmussen mener, at det viser, at hans politiske linje er den rette, og at han er den bedste til at tage kampen op med statsminister Mette Frederiksen.
Kristian Madsen: Løkke forsøger at lave en trampolin, og det er klogtKritikerne ønsker derimod nyt blod, efter at en fløjkrig mellem Lars Løkke og Kristian Jensen i årevis har martret partiet på de indre linjer trods en deling af magten mellem de to i 2014, hvor Løkke også var tæt på at blive væltet som formand.
fortsæt med at læse




























