En ny aftale sætter 2, 7 milliarder kroner ekstra af til velfærd, men kommunerne har også nye udgifter.

Regeringen lander aftale med ekstra milliarder til velfærd - men de fleste kommuner vil ikke mærke et løft

»Der vil stadig være svære prioriteringer derude, og det er ikke nogen let opgave, at være borgmester«, siger finansminister Nicolai Wammen. 





























































































   Foto: Jens Dresling/POLFOTO
»Der vil stadig være svære prioriteringer derude, og det er ikke nogen let opgave, at være borgmester«, siger finansminister Nicolai Wammen. Foto: Jens Dresling/POLFOTO
Lyt til artiklen

Kommunerne får 2,2 milliarder kroner mere i 2020 til velfærd.

Det fremgår af en aftale mellem regeringen og Kommunernes Landsforening.

En del af det er, at det moderniserings- og effektiviseringsprogram, der hvert år skar 0,5 milliarder kroner i kommunernes budgetter, er afskaffet.

Samtidig er kommunernes budget til anlæg - byggeri - øget med 1,3 milliarder kroner.

»Det er en økonomisk aftale, der giver lidt mere rum til kommunerne. Der giver noget frihed«, siger finansminister Nicolai Wammen på et pressemøde.

»Men vi må være ærlige og sige, at den ikke løser alle problemer. Der vil stadig være svære prioriteringer derude, og det er ikke nogen let opgave, at være borgmester. Det er et første skridt«, siger han.

Formand: Ikke et løft for mange

Kommunerne får flere udgifter på grund af flere børn og ældre.

»Nu skal kommunerne lægge deres budgetter. De står med mange forskellige udfordringer. Så for nogle vil denne her aftale betyde, at de kan give et løft. For andre betyder den, at de holder skindet på næsen«.

»Men dette her kommer ikke til i de fleste kommuner at betyde et løft«, tilføjer han.

Ud over de 2,2 milliarder kroner ekstra til velfærd fra staten lover kommunerne selv at bruge 500 millioner kroner ekstra. Der vil derfor blive brugt 2,7 milliarder kroner i alt på offentlig velfærd næste år.

Regioner får halvanden milliard ekstra i 2020 - havde håbet på to

De tunge forhandlinger er i år sket under et større tidspres, da valg og regeringsdannelse udskud starten på forhandlingerne med flere måneder.

Med aftalen i hånden skal kommunerne nu udarbejde deres budgetter for 2020 og levere dem til godkendelse i Finansministeriet.

Ifølge aftalen skal der lægges en »børneplan«, blandt andet med fokus på indførsel af lovbundne minimumsnormeringer i daginstitutioner frem mod 2025.

ritzau/politiken

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her