Nye Borgerlige truer med at indsamle 60 stemmer til folkeafstemning

Pernille Vermund, formand for Nye Borgerlige holdt tale på partiets årsmøde i Vejle i formiddag. Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix
Pernille Vermund, formand for Nye Borgerlige holdt tale på partiets årsmøde i Vejle i formiddag. Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix
Lyt til artiklen

Hvis regeringen vedtager en lov, som Nye Borgerlige mener lemper udlændingepolitikken, vil partiet forsøge at samle underskrifter, der kan bremse den.

Det siger formand Pernille Vermund fra talerstolen på partiets årsmøde i Vejle.

Herfra hun truer med at aktivere Grundlovens paragraf 42, der gør det muligt at få sendt love til folkeafstemning, hvis 60 medlemmer af Folketinget skriver under.

»Når de røde vil lempe udlændingepolitikken, så vil Nye Borgerlige bruge Grundloven til at bremse lempelserne«, siger Pernille Vermund.

Hun nævner specifikt den aftale, som regeringen har indgået med sine støttepartier, og som giver børnefamilier, der er berørt at integrationsydelsen eller kontanthjælpsloftet, et økonomisk tilskud.

»Det er et eklatant brud på løftet om ikke at lempe på udlændingepolitikken. Et løfte, som blev afgivet i valgkampen af både Socialdemokratiet og Venstre. Det løfte skal de holdes op på«, siger Pernille Vermund.

»Danskerne burde kunne forvente, at der findes 60 ansvarlige folketingsmedlemmer, der vil holde, hvad de har lovet«, siger hun.

ritzau

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her