I marts 2018 lagde Norges daværende justits- og immigrationsminister, Sylvi Listhaug fra Fremskrittspartiet, et billede på Facebook af en flok maskerede mænd.
»Arbeiderpartiet mener, at terroristernes rettigheder er vigtigere end nationens sikkerhed«, lød teksten, der var lagt oven på billedet.
Anledningen var, at det socialdemokratiske Arbeiderpartiet havde stemt nej til et lovforslag, der skulle gøre det muligt administrativt at frakende et statsborgerskab uden om retssystemet, hvis en fremmedkriger har handlet i strid med Norges nationale interesser.
I sidste uge blev et tilsvarende lovforslag hastebehandlet og vedtaget på tre dage herhjemme. Hvis udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) vurderer, at en fremmedkriger, der har dobbelt statsborgerskab, har handlet i strid med Danmarks vitale interesser, har han nu hjemmel til at frakende vedkommende det danske pas.
I Norge skabte debatten om en administrativ frakendelse af statsborgerskab noget større dønninger. Sylvi Listhaug, der er privat veninde med Inger Støjberg (V) og har mødtes med den tidligere danske udlændingeminister ved flere lejligheder, fik så stor kritik for sit Facebook-opslag med kritik af Arbeiderpartiet, at støttepartiet Kristeligt Folkeparti erklærede sin mistillid til ministeren. Få timer inden en mistillidsafstemning trak Listhaug sig.
Problemstillingen er dog den samme i de nordiske lande. Hvad skal de respektive regeringer gøre med de statsborgere, der er draget i krig i Syrien, og som muligvis vender hjem igen? Skal de have frataget deres statsborgerskab – og hvordan? Herhjemme har PET vurderet, at mindst 150 personer er udrejst til Syrien og Irak siden 2012. Den norske efterretningstjeneste vurderer ifølge norske medier, at der i foråret i år var omkring 30 nordmænd i Syrien og Irak, som har status af fremmedkrigere.
Umiddelbart er de nordiske regeringer nået frem til forskellige løsninger. I Sverige er det slet ikke muligt at få frataget statsborgerskabet. I Finland kræver det, at man er straffet. Det gør det også i Norge, hvor den forhenværende regering dog også forsøgte at få flertal for muligheden for administrativt at frakende statsborgerskab, ligesom det nu er tilfældet i Danmark.
Norsk politiker: Domstol den rette
Selv om det konkret var det norske Arbeiderpartiet, Sylvi Listhaug rettede sin kritik imod, var det et flertal i Stortinget, der stemte imod forslaget om en administrativ frakendelse. Ifølge det norske Kunnskabsdepartementet blev der i forslaget argumenteret med, at »tab af statsborgerskab af hensyn til grundlæggende nationale interesser skal betragtes som en forebyggende sikkerhedsforanstaltning og ikke en straf«, lyder det i en mail til Politiken.
»Det blev endvidere påpeget, at det er centralt for at kunne afværge et terroranslag eller lignende, at tab af statsborgerskab og eventuelle udlændingeretlige tiltag kan gennemføres hurtigt«, forsætter departementet.
Argumenter, som også den danske regering har fremført, men som ikke overbeviste flertallet af politikerne i Norge. Til gengæld kom den norske regering, som i 2018 bestod af det konservative Høyre og Fremskrittspartiet, igennem med et andet forslag, som siden årsskiftet har været gældende lov i Norge – og som minder om det, kritiske partier i Danmark har efterlyst. I Norge kræver det specifikke overtrædelser af straffeloven, før man kan få frakendt sit statsborgerskab. Derudover arbejder den nuværende borgerlige regering på at finde en model, hvor domstolen hurtigt kan afgøre, hvorvidt et statsborgerskab skal inddrages.
Og det er også den rette vej at gå, mener Siri Gåsemyr Staalesen, der er integrationsordfører for det store oppositionsparti Arbeiderpartiet, der er søsterparti til det danske Socialdemokrati.
»At fratage nogen et statsborgerskab er en meget vidtrækkende handling«, siger Siri Gåsemyr Staalesen.
»I sager, hvor brud på den nationale sikkerhed er et tema, bør sanktionerne, herunder at fratage statsborgerskabet, afgøres af en domstol«.
Det bør den danske regering overveje at kopiere, mener Radikale Venstre. Udlændingeordfører Andreas Steenberg hæfter sig ved, at den danske lovgivning er vedtaget med en såkaldt solnedgangsklausul, så den skal op til behandling igen i Folketinget inden sommeren 2021.
»Jeg vil meget, meget kraftigt opfordre regeringen til at se på det arbejde, man laver i Norge. Som jeg forstår det, er det væsentligste, at man vil have de her mennesker dømt hurtigt, fordi det handler om, at man gerne vil undgå, at de her farlige mennesker kommer til landet. Den holdning deler vi i Radikale; det skal bare være en domstol, der gør det«, siger Steenberg.
Pædofile dominerede finsk debat
Også i Finland har fremmedkrigeres statsborgerskab været til politisk diskussion. I maj i år trådte en ny lov i kraft, der gør det muligt for de finske udlændingemyndigheder at fratage statsborgerskaber fra personer, der har handlet i strid med Finlands »vitale interesser«, som det hedder. Myndighederne kan imidlertid kun fratage et statsborgerskab, hvis vedkommende forinden er blevet idømt mindst fem års ubetinget fængsel for terrorrelaterede forbrydelser.
Modsat herhjemme handlede den politiske debat i Finland primært om, hvorvidt det ville være muligt at tage statsborgerskabet fra pædofile, og behovet for strengere krav for tildeling – og ikke fratagelse – af statsborgerskab, forklarer Markku Jokisipilä, professor og leder af Center for Parlamentarisk Forskning ved universitetet i Turku.
»Politikere på højrefløjen og konservative mente, at pædofile og IS-krigere er perfekte eksempler på personer, hvor det i første omgang var en fejl at tildele dem statsborgerskab, og de politikere ønskede strengere betingelser for at opnå statsborgerskab«, siger han.
I den finske debat var det ikke et tema, at det som i Danmark skulle være muligt for en bestemt myndighed eller minister at træffe en afgørelse om at frakende statsborgerskab uden en forudgående dom.
»Overordnet er legitimitet og retsstatsprincippet så stærke værdier i finsk politik, at diskussionen om muligvis at fratage statsborgerskab uden en dom ved en domstol i praksis var ikkeeksisterende i parlamentet«, siger Markku Jokisipilä.
På den finske højrefløj var der ikke desto mindre ønsker om at gå endnu længere, uden at der direkte blev talt for at gøre fratagelse af statsborgerskab til en administrativ beslutning uden om domstolene. Parlamentarikeren Mika Niikko fra De Sande Finner hentede i den forbindelse inspiration fra Danmark:
»I Danmark er der en meget hård linje, når det handler om det her spørgsmål, og de har endda forsøgt at gå endnu længere. Længere, end hvad der kan lade sig gøre«, sagde Mika Niikko med henvisning til de gange, danske politikere har erkendt en såkaldt procesrisiko vedrørende udlændingepolitiske lovforslag, som kunne være i strid med internationale konventioner.
I Sverige har der ikke tilnærmelsesvist være samme debat om fratagelse af statsborgerskab. Tilbage i 2004 bestilte den daværende svenske regering en undersøgelse, der skulle klarlægge mulighederne for at annullere statsborgerskab, der var tildelt på baggrund af urigtige oplysninger eller eksempelvis bestikkelse. En ændring af den svenske statsborgerskabslov blev imidlertid aldrig gennemført, og det er fortsat ikke muligt for de svenske myndigheder at fratage et statsborgerskab.
fortsæt med at læse
