Udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) har frataget to fremmedkrigere deres danske statsborgerskab, og han arbejder på at gøre det samme over for to andre, oplyser han. Uvist, om de kan komme til Danmark for føre retssag.

Tesfaye: To fremmedkrigere har fået frataget statsborgerskab

Foto: Martin Lehmann/POLFOTO
Foto: Martin Lehmann/POLFOTO
Lyt til artiklen

To personer har allerede mistet deres statsborgerskab, fordi de angiveligt er fremmedkrigere, og yderligere to kan efter alt at dømme se frem til det samme.

Sådan er meldingen fra udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S).

»Der er i alt fire sager, og de to har fået frataget deres statsborgerskab, og der er to, der stadig er i gang med at blive sagsbehandlet«, lyder det fra Tesfaye, da han ankommer til det socialdemokratiske gruppemøde tirsdag formiddag.

Dermed ser vi nu for første gang en direkte virkning af den administrative mulighed for at frakende fremmedkrigere deres danske statsborgerskab, som Mattias Tesfaye for nylig fik indført med en hårdt kritiseret lov.

»Jeg kan desværre ikke fortælle detaljer om de enkelte sager, men jeg kan sige, at når vi bad om at få denne lov gennemført, var det, fordi vi mente, at der var behov for det. Derfor er jeg tilfreds med, at loven nu er trådt i kraft, og jeg kan også forstå på den første sag, at der er en advokat, som i hvert fald udtaler offentligt, at den første sag skal indbringes for domstolene. Derfor vil jeg meget nødig udtale mig alt for konkret om den, mens den verserer«, forklarer han og fortsætter:

»Jeg kan bare sige, at lovgivningen er til for at sikre, at folk, der er indrejst i de her områder, og som vi ønsker ikke indrejser i Danmark, får frataget deres danske statsborgerskab. Det er altså personer med dobbelt statsborgerskab, som nu ikke mere har et dansk«.

Tesfaye ser på fratagelse af tre fremmedkrigeres danske pas

Han tilføjer, at afgørelsen betragtes som en forvaltningsafgørelse, som kan indbringes for en domstol.

Er det via e-Boks, at I har informeret dem om det?

»Ja, det er fuldstændig efter det, der står i lovgivningen. Det betyder, at de bliver informeret på den måde, hvorpå man altid bliver informeret om afgørelser, der bliver truffet af myndighederne. Og der har været en partshøring, og nu kan jeg forstå på advokaten, der har udtalt sig offentligt, at sagen vil blive indbragt for domstolene. Jeg ser selvfølgelig frem til, at den sag bliver afprøvet ved en domstol«.

Kan vedkommende få lov at komme til Danmark i forbindelse med den retssag og møde op i retten og give sin forklaring?

»Det er ikke op til mig at afgøre. Det står også i loven, at en dansk dommer vil skulle afgøre, hvordan personen skal indgå i retssagen«.

Er der flere sager på vej ud over de fire her?

»Nej, vi er kun i gang med sagsbehandle yderligere to sager, så der i alt er fire, der enten er truffet afgørelse omkring, eller som der er på vej til at blive truffet afgørelse omkring. Så de sidste to er i partshøring«.

Danmark er eneste land i Norden, hvor ministeren kan annullere et statsborgerskab 

Han tør dog ikke sige, om der kan komme flere.

»Hvis der er grundlag for at starte en ny sag op, så starter vi den selvfølgelig op«, siger han og fortsætter:

»Men det er jo ikke i hundredvis af mennesker, vi taler om. Det er forholdsvis få mennesker«.

Men du regner med flere end de fire?

»Jeg regner ikke med noget. Jeg får at vide, hver gang der starter en sag op. Det har jeg i hvert fald gjort her til at starte med. Nu kan jeg se, at der er fire, der er igangsat, og to, som vi nu har truffet afgørelse på«.

Hvad mener du med, at du får at vide, når de igangsættes. Er det ikke dig, der træffer beslutningen?

»Jo, men det sker jo blandt andet på baggrund af oplysninger fra andre myndigheder, og det er jo på den baggrund, at sagerne bliver startet op«, svarer Tesfaye.

Morten Skærbæk

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her