Det vækker opsigt på Christiansborg, at en regnefejl betyder, at Danmark i årevis har fremstået grønnere end tilfældet er.
Alene i 2017 var udledningen af drivhusgasser fra landbruget 1,6 millioner ton højere end hidtil antaget. Det betyder, at Danmarks samlede udslip af drivhusgasser er 3,2 procent højere.
Det fremgår af et svar fra fødevareminister Mogens Jensen (S) til Folketinget. Han understreger, at tallene er forbundet med en vis usikkerhed. Men det ændrer ikke på, at politikerne får sværere ved at opfylde det ambitiøse klimamål for 2030.
»Jeg er overrasket over, at konsekvensen er så stor«, siger fødevareordfører Zenia Stampe (R), der har stillet spørgsmålet til ministeren i sagen.
Da regeringen for nylig blev enig om en finanslov med Enhedslisten, SF og Radikale Venstre, fejrede de aftalen som den grønneste nogensinde. Den aftale reducerede udslippet af drivhusgasser med 0,5 millioner tons i 2030. Tallet fra den forhøjede udledning fra lavbundsjorder er altså tre gange større.
»Det stiller større krav, når vi skal lave en handleplan til foråret. Allerede nu forhandler vi om muligheden for at øremærke flere midler fra landbrugsstøtten til grøn omstilling«, siger Zenia Stampe.
Antal hektar skruet op
I sidste måned kom det første gang til offentlighedens kendskab, at Landbrugsstyrelsen havde opdaget en fejl i beregninger fra Aarhus Universitet.
Det viste sig, at universitetet i flere år havde undervurderet antallet af hektar med lavtliggende jorder i landbruget, der har stor betydning for udslippet af drivhusgasser.
Regnefejl opdaget: Landbrugets udledning af drivhusgas er »markant højere« end antagetDen slags jorder ligger typisk langs vandløb og drænes ofte for vand. I den forbindelse nedbrydes tørv i jorden til drivhusgas, der frigives, når jorden dyrkes.
Konkret skulle tallet opjusteres fra 108.000 til 171.000 hektar.
Det er ’Nationalt Center for Miljø og Energi’ på Aarhus Universitet, der siden har beregnet, hvad det betyder for udledningen af drivhusgasser i et notat, der ligger til grund for ministerens svar.
Vismand: Sværere at nå mål
For nylig vedtog et bredt i Folketinget en ny klimalov, hvor de forpligter hinanden på at reducere udslippet af drivhusgasser med 70 procent i 2030 i forhold til 1990, der er FN’s basisår.
Til foråret er det meningen, at virkemidlerne skal fastlægges i en såkaldt klimahandleplan, hvor landbruget ventes at spille en væsenlig rolle. Og den opgave er lige blevet sværere.
»Det her gør alt andet lige opgaven med at opfylde målet sværere, fordi der nu engang er en større udledning«, siger miljøvismand Lars Gårn Hansen fra Det Økonomiske Råd, der professor i miljøøkonomi på Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi på Københavns Universitet.
Analyse: Klimainitiativer på stribe blev skrottet under lukkede slutforhandlingerFejlen betyder, at udledningen også opjusteres i 1990, der er basisåret. Det gør opgaven en anelse mindre. Men det ændrer ikke på, at udledningen skal reduceres ud fra et højere udgangspunkt.
»På godt jysk er det træls. Men det understreger bare behovet for at komme i gang med opgaven«, siger fødevareminister Mogens Jensen.
Regeringen har med finansloven afsat 200 millioner kroner hvert år frem mod 2030 til at udtage lavtliggende jorder fra produktion. Adspurgt, hvorvidt de nye tal betyder, at der er behov for flere penge, svarer ministeren:
»Jeg håber på, at det hen ad vejen bliver muligt at finde yderligere midler«.
Under alle omstændigheder skal landbruget »levere«, når der skal laves en klimahandleplan til foråret, understreger ministeren.
Foruden udtagning af lavtliggende jorder nævner han muligheden for at rejse mere skov, reducere udledningen af ammoniak og forskning i nye græsarter, der kan erstatte de proteiner, der i øjeblikket importeres i form af soja.
fortsæt med at læse
