Det skal undersøges, om alle anbragte børn kan få sig en frivillig mentor som støtteperson. Sådan lyder det fra socialordførerne i et bredt flertal i Folketinget bestående af Venstre, Dansk Folkeparti, Konservative, Radikale Venstre og Alternativet, som alle udtrykker interesse i en landsdækkende mentorordning for anbragte børn.
Dermed tyder alt på, at en mentorordning kommer til at indgå i de kommende forhandlinger om en reform på tvangsanbringelsesområdet.