Udadtil smiler de fleste i Alternativet over den åbne, demokratiske og nervepirrende valgproces, der i lørdags sikrede Josephine Fock posten som partiets leder.
Men i Alternativets indre er dramaniveauet meget højt. Mandag stoppede politisk ordfører Rasmus Nordqvist, der blev en skuffende nummer tre i medlemmernes afstemning, på sin post. Talsperson Leila Stockmarr pakkede også sammen, og flere nøglemedarbejdere i partiet overvejer deres fremtid. I folketingsgruppen, hvor 0 af de 5 medlemmer støttede Josephine Fock, er der dyb skepsis overfor partiets nye leder.




























