Justitsminister Nick Hækkerup (S) vil straffe danske fremmedkrigere igen, hvis de modtager en for mild dom i det kurdiske retssystem.
Det siger han i et interview med Berlingske.
I det kurdiske selvstyre kan straffen for at kæmpe for den militante bevægelse Islamisk Stat (IS) være for mild, mener han.
Regeringen får vedtaget omstridt lov om fremmedkrigeres børn med flertal fra blå blokIfølge Berlingske har flere end end 6.000 IS-krigere, hovedsageligt fra Syrien og Irak, indtil videre været for retten i det kurdiske retssystem.
Det er typisk blevet til domme mellem ét og fem års fængsel. Det er også endt med blot samfundstjeneste for at have tilsluttet sig IS.
Er nødt til at se på sagerne igen
Sådanne domme dur ikke, mener ministeren. Så skulle danske fremmedkrigere efter afsonet straf vende retur til Danmark, kan de blive straffet igen.
»Så kan vi blive nødt til at se på sagerne igen. Vi taler om nogle sager, der er meget, meget alvorlige, siger Hækkerup til Berlingske.
»De er som udgangspunkt ikke velkomne, og vi vil ikke hjælpe dem tilbage, tilføjer ministeren.
ritzau
fortsæt med at læse




























