Nyhed! Politiken Lyd i 6 mdr. for kun 99 kr.

Efter et endnu et partiledermøde mandag vil statsminister Mette Frederiksen klokken 15 endnu engang holde pressemøde.

Mette Frederiksen indkalder til nyt pressemøde efter møde med partilederne

Foto: Mads Nissen/POLFOTO
Foto: Mads Nissen/POLFOTO
Lyt til artiklen

Endnu en gang vil statsminister Mette Frederiksen (S) nu orientere om corona-situationen.

Det sker på et pressemøde i dag i Statsministeriet klokken 15.

Ifølge Politikens oplysninger var alle partiledere klokken 12 indkaldt til orienteringsmøde med Frederiksen forud for pressemødet.

Det er sparsomt med oplysningerne om det konkrete indhold, men forud for flere af de tidligere corona-indgreb fra regeringen har partilederne også været indkaldt til briefinger forinden.

Som for eksempel da statsminister Mette Frederiksen (S) i forrige uge meddelte, at skolerne, daginstitutioner og en række andre institutioner lukker for i første omgang to uger.

Hvad buskabet fra Mette Frederiksen er i dag, er uvist, men et åbent spørgsmål er, om det blot bliver denne uge med, at forældre selv skal stå for hjemmeundervisning og pasning af deres børn.

Flere eksperter såede i sidste uge kraftig tvivl om, at lukningerne vil være overstået ved denne uges udgang, men endnu mangler vi altså at få svar på, om lukningerne vil vare ved længere endnu.

Morten Skærbæk

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her