Et loft fra en to år gammel politisk aftale truer med at sætte en stopper for udbygningen af den allerbilligste form for grøn energi, vindmøller på land. Det fremgår i et nyt notat fra Klimaministeriet.
Med energiaftalen fra 2018 vedtog et bredt flertal, at Danmark i 2030 maksimalt må have 1.850 vindmøller stående på land. Det skete efter pres fra Dansk Folkeparti. Loftet blev fastsat ud fra beregninger af, hvornår de gamle møller ville have udtjent deres værnepligt. Forventningen var, at loftet ville blive overholdt uden yderligere tiltag.
Det byggede på, at de mange vindmøller opsat i årene efter 1995 ville have en levetid på omkring 28 år. Det har nu vist sig at være forkert. De seneste analyser estimerer den gennemsnitlige levetid til 35 år. Nogle møller vil endda kunne blive 50 år.
Ikke 1.850, men 3.900 møller
Hvis man fastholder de nuværende planer om opsætning af nye møller, vil der være godt 3.900 landvindmøller i drift i 2030, godt dobbelt så mange som aftalens maksimum. Det betyder ifølge den politiske aftale stop for udbygning med nye vindmøller på land.
»Hvis reduktionen af landvindmøller ikke følger planen, udsættes udbud af ny landvind, indtil der er reduceret tilstrækkelig antal landvindmøller«, står der i aftalen.
Men det ville være en »molboagtig tilgang til den grønne omstilling«, mener klimaordfører Ruben Kidde fra Radikale Venstre.
»Vi har behov for at opsætte de nye møller, der kan producere mere grøn strøm end de gamle. Vi har behov for al den grønne energi, vi kan få«, siger han og understreger, at det heller ikke giver mening at tage gamle, men velfungerende møller ned.
Radikale Venstre vil droppe loftet og i stedet lade det være op til kommunerne at give eller afslå tilladelse til nye møller. At sætte møller op til havs er markant dyrere end landvind.
»Det er ikke attraktivt, slet ikke i en økonomisk krise som nu«, siger Ruben Kidde.
Ifølge administrerende direktør Jan Hylleberg fra interesseorganisation Wind Denmark hører loftet »en svunden tid til«.
»Hvis udbuddene bliver aflyst, må man formode, at den grønne omstilling går i stå eller som minimum ned i gear«, siger han.
Klimarådet anbefaler landmøller
65 procent af de eksisterende møller har kørt så længe, at deres tilskud er udløbet, og de klarer sig i dag uden støtte. Politikerne havde håbet, at de nye og effektive vindmøller på land kunne opføres helt uden støtte, men allerede inden coronakrisen var prisen på både strøm og CO2-kvoter faldet så meget, at det er urealistisk.
»Folketinget kan ikke basere sig på at opnå den forventede udbygning, hvis investorerne alene skal have indtægter fra at sælge strøm til markedspris«, fastslår Jan Hylleberg.
Dermed fremhæver han, at der stadig er behov for, at staten udbygger landvind ved at holde udbud. Det mener også Klimarådet.
»Fundamentet for omstillingen er, at vi skal have noget grøn strøm. Havmøller er stadig dyrere end møller på land, som er blandt de billigste tiltag, vi kan sætte i værk«, siger DTU-professor og medlem af Klimarådet Poul Erik Morthorst.
DF står fast på loft
Dansk Folkeparti er på ingen måde indstillet på at tillade flere vindmøller på land. Partiet har vetoret, fordi loftet er en del af et forlig. Ifølge de uskrevne regler på Christiansborg kan aftalen kun ændres, hvis alle partier er enige. Alternativt skal aftalen opsiges med henblik på at ændre den efter et valg.
»Vi finder det afgørende, at det loft, vi var enige om, bliver honoreret. Hvis ikke man ser sig i stand til det, må man bare aflyse de nye udbud, som er planlagt«, siger klimaordfører Morten Messerschmidt.
Han påpeger, at man kan investere i andre grønne energikilder. Og selv om de er dyrere, mener han, at loftet for landvindmøller skal overholdes, fordi generne er så store, at det ofte forringer værdien af folks ejendomme.
»Jeg ved, at Morten Østergaard er meget glad for at tage på ekskursion ud i virkeligheden. Jeg har set ham være på weekendophold i ghettoer. Jeg synes, at han skulle tage ud til et sted, som er hårdt ramt af skyggekast og lavfrekvent støj, for at opleve, hvordan det er at bo sådan et sted«, siger Morten Messerschmidt.
Klimaminister Dan Jørgensen (S) stillede onsdag ikke op til interview om sagen.
fortsæt med at læse
