Da jeg første gang snakkede med en veninde om det, grinede vi begge lidt af det. Hun havde ikke tænkt over det, ligesom jeg ikke selv havde skænket det en tanke, før min mor påpegede det: Hvordan vi begge så ubevidst og helt ukontrolleret brugte dén ene vending: »Jeg føler«.
En vending, som efterhånden har sneget sig ind i hverdagens sprog blandt unge, mig selv inklusive, og som jeg mener svækker vores mod til at turde skille sig ud med vores meninger eller til at tage fejl.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

