Et bredt politisk flertal er klar med en udligningsrform - den reform, som tager og giver penge til kommuner.
Det bliver især København og de nordsjællandske kommuner, der må betale - oven i hvad de betaler i forvejen.
For Københavns vedkommende bliver ekstra-regningen på 465,7 millioner kroner om året. Ifølge Ritzau betaler hovedstaden i forvejen 1,8 milliarder kroner til andre kommuner.
Regeringen præsenterer aftalen netop nu.
»Det er en aftale, der har det princip, at det er de bredeste skuldre, der skal bære mest. Og at Danmark er for lille til store forskelle«, siger finansminister Nicolai Wammen.
Bag aftalen står regeringen, Venstre, SF, De Radikale og Alternativet.
Social- og indenrigsminister Astrid Krag (S) mener, at aftalen retter op på »de skævheder«, der har været i det eksisterende udligningssystem.
Det gælder blandt andet refusion til kommuner med tunge social sager samt, at au pair ikke længere tæller med i udligningen.
Aftalen om en udligningsreform vil i alt 19,3 milliarder kroner årligt blive flyttet på tværs af kommunerne, oplyser Social- og Indenrigsministeriet.
25 kommuner afleverer penge, 73 modtager
Staten tilfører desuden 6,5 milliarder kroner til udligningssystemet i 2021.
I alt skal 25 kommuner aflevere penge, mens de resterende 73 kommuner får tilført penge.
Kommuner, der taber på udligningsreform, får lov at hæve skatten. Andre kommuner kan få tilskud til at sætte skatten tilsvarende ned, viser aftale om udligning.
Her er de seks kommuner, der afleverer mest:
- København: 465,7 millioner krone
- Gentofte skal aflevere 164 millioner kroner
- Rudersdal skal aflevere 115,3 millioner kroner.
- Aarhus skal aflevere 78,3 millioner kroner
- Greve skal aflevere 54,1 millioner kroner
- Skanderborg skal aflevere 42,8
Her er de seks kommuner, der får mest:
- Guldborgsund: 120,2 millioner kroner.
- Vejle 115,7 millioner kroner.
- Næsved: 110,5 millioner kroner.
- Kalundborg: 103,09 millioner kroner.
- Vordingborg: 97,1 millioner kroner.
- Holbæk: 94,1 millioner kroner.
Opdateres
ritzau/politiken
fortsæt med at læse



























