Sundhedsminister Magnus Heunicke (S) står til at få en politisk næse – altså en formel kritik fra et flertal i Folketinget – i sagen om regeringens strategi for håndtering af coronasmittede mink.
Enhedslistens sundhedsordfører Peder Hvelplund bekræfter efter et samråd torsdag eftermiddag, at Enhedslisten går sammen med de borgerlige partier og Radikale Venstre om at udtale kritik af ministeren.