Regeringen har fremlagt en reformpakke, der skruer på dagpengesystemet.
Dét er noget, der meget hurtigt har fået politikere og organisationer til at indtage deres positioner på hver side af en dyb grøft.
For nogle er reformen opfyldelsen af en drøm. Andre advarer om, at det bliver et mareridt. Især for de nyuddannede, der endnu ikke har fået et arbejde, men som fremover skal klare sig for mindre og hurtigere skal sikre sig et job.
En af fortalerne for ændringerne er Venstres finansordfører Troels Lund Poulsen.
»Jeg synes, man skal se det samlede uddannelsessystem under et, og dermed også de muligheder, man har som færdiguddannet. Man får en gratis uddannelse i Danmark, man får SU under uddannelse, og man kan tage lån. Så synes jeg også, det er fair at se på, hvor høj en dagpengesats man skal have, når man er ledig«, siger han til Ritzau.
Andre synes ikke, at regeringen går tilstrækkeligt langt. Den konservative Rasmus Jarlov tager i en serie tweets afstand fra dele af reformudspillet, for eksempel de højere dagpenge i begyndelsen af arbejdsløshedsperioden. »Nej tak. Folk kan godt klare en kortere periode af arbejdsløshed, hvis de hurtigt får job igen. Det er ikke statens opgave at isolere folk totalt fra udsving i indkomst«, skriver han.
Skillelinjerne er de velkendte: De lever af andres penge. Eller også er det for hårdt ikke at tillade mennesker at søge efter et job, der passer til deres kvalifikationer og uddannelse.
Mens de to borgerlige politikere roser dele af udspillet, ser andre de foreslåede reformer som endnu et eksempel på, at sikkerheden for lønmodtagere, der mister deres job, udhules.
En af dem er Dansk Socialrådgivers næstformand Signe Færch.
Andre – så som Alternativets Torsten Gejl – sammenlignerne planerne om at lade kontanthjælpsmodtagere aktivere med trældom.
Mike Guldbergsen er formand for Danske Studerendes Fællesråd. Han erklærer sig »overrasket over, at regeringen har vendt ungdommen ryggen på den måde«.
»Det ikke er Socialdemokratiet værdigt«, når nyuddannede får mindre adgang til den danske flexicurity-model, mener han.
»Det beror sig på en myte om, at dagpengesatsen er så høj, at unge ikke gider tager et job, fordi det ikke kan betale sig. Men det er ikke virkeligheden, som vi hører. Udfordringen er, at det er enormt svært at komme ind på arbejdsmarkedet som nyuddannet i mange sektorer«, siger han.
Og hos Enhedslisten fremhæver Pelle Dragsted, at der er tale om ændringer, som rammer nyuddannede hårdt.
»Hver fjerde dagpengemodtager er dimittend. Det er altså hver fjerde dagpengemodtager, som gøres fattigere. Og nej det er ikke kun akademikere, som er på dimmitenddagpenge. Hver femte metalarbejder på dagpenge er på dimittendsats. Det gælder også hver fjerde ledige HK’er og hver tredje ledige pædagog. Angrebet rammer lønmodtagerne bredt«, skriver han på Twitter.
Borgerlig opbakning
Omvendt hæfter flere borgerlige sig ved ledigheden for nyuddannede fra universiteterne.
For eksempel hilser Dansk Erhvervs direktør Brian Mikkelsen tilpasningerne for nyuddannedes dagpenge velkommen: »Der er en unormal høj arbejdsløshed, når man lige er blevet færdig med sin uddannelse, og derfor er en ændring af dimittendsatsen et godt redskab til at få flere i job«, siger han til Ritzau.
Samme toner anslår industriens organisation, DI.
»Det er godt, at regeringen tager et nødvendigt opgør med en alt for høj dimittendsats og gør det mere attraktivt for både unge og ældre at trække i arbejdstøjet. Lige nu er mangel på hænder og hoveder den største hindring, der står i vejen for, at vi lykkes i Danmark.«, lyder reaktionen fra direktør Lars Sandahl Sørensen.
Han er til gengæld kritisk over for forslagene om at øge aktiebeskatningen, som han betagner som »ren gift for virkelysten i vores land«.
Liberal Alliances Alex Vanopslagh ser ændringerne som en fordel for dem, der hver dag passer dagens dont, mens akademisk uddannede afviser jobtilbud, mens de venter på det rigtige arbejde.
Støtteparti ser positivt på store dele af reformen
Regeringen forsvarer i sin nye reformplan ændringerne. »Vi må aldrig miste troen på, at alle unge kan få en uddannelse eller et arbejde«, skriver den.
Den får langt hen ad vejen opbakning fra SF’s Pia Olsen Dyhr, der ser flere SF-ønsker opfyldt med planen, men ikke er tilfreds med hele pakken.
De frie Grønne er ikke glade for forslagene fra regeringen, der burde hjælpe og støtte udsatte borgere i stedet for dette, mener partiet.
fortsæt med at læse
