Med fire konkrete forslag vil regeringen anført af statsminister Mette Frederiksen (S) dæmme op for utrygheden i nattelivet, der skaber gener i landets største byer.
»Der er et problem med for meget vold i Danmark. Ikke mindst vold, der relaterer sig til nattelivet. Det er en udfordring for vores unge, der bevæger sig rundt i nattelivet, når de holder fest og går i byen. Og det skaber en grundlæggende utryghed«, siger Mette Frederiksen, som vil ændre på den »heftige drukkultur«, der findes i visse områder i de større byer.


























