Det var langtfra alle Enhedslistens vælgere, der i onsdags fulgte partiets klare anbefaling og stemte nej til at afskaffe forsvarsforbeholdet.
38 procent af dem, der ved seneste valg stemte på venstrefløjspartiet, sagde således ja til at afskaffe forbeholdet, viser en måling, som Megafon har lavet for Politiken og TV 2. Dermed er Enhedslisten det parti, hvor flest vælgere brød med partiets anbefaling.




























