Med en ny handlingsplan, der skal forebygge partnervold og drab, vil ligestillingsminister Trine Bramsen (S) skabe et sprog for vold. Det er »grotesk«, at vold i parforholdet ikke er noget, vi nødvendigvis deler med dem, der er tæt på os, mener ministeren.
»Det, der for alvor kommer til at gøre en forskel, er, at handlingsplanen lægger op til, at vi skal ændre synet på partnervold. Det skal vi ved at blande os. Vi skal så at sige bryde ind i det, der er privat«, siger hun.




























