Står det til den nye regering, er der ændringer på vej til den meget omtalte ret til tidlig pension – den, der kaldes Arne-pension. Den skal sammenlægges med seniorpensionen – en ordning til folk tæt på pensionsalderen med nedsat arbejdsevne – til én ny ordning med to indgange. Samtidig skal seniorjobordningen afskaffes.
Det fremgår af regeringsgrundlaget, der er blevet præsenteret onsdag på et pressemøde på Marienborg, statsministerens embedsbolig.
»De mennesker, der allerede er omfattet af en ordning, kører videre på den, de er på«, siger fungerende statsminister Mette Frederiksen (S).
Hun vil ikke sige, hvornår den nye model, som kaldes ’Arne plus’, er klar.
»Nogle af de større forandringer, vi lægger op til, kommer til at ske i respekt for de mennesker, det omhandler«, siger hun på pressemødet.
Der skal være en rettighedsbaseret model – ligesom ved Arne-pensionen nu – og en visitationsmodel til den nye ordning, ligesom det er tilfældet med seniorpension. Begge kan opnås op til tre år før folkepensionsalderen.
Der skal være mulighed for tildeling af pension i halve år og med et månedligt ydelsesniveau på cirka 15.000 kroner. Dermed står den til at stige med cirka 1.000 kroner, i forhold til hvad Arne-pension er næste år.
Arne-pensionen blev vedtaget af Socialdemokratiet, DF, SF og Enhedslisten i 2020. Den betyder, at man kan trække sig op til tre år tidligere tilbage, hvis man har været op mod 44 år på arbejdsmarkedet. Det skete trods borgerlig modstand. Siden har Venstre dog meldt ud, at partiet ville frede ordningen.
Seniorpension, som nu altså står til at blive fusioneret ind i Arne-pension, stod en regering under Lars Løkke Rasmussen fadder til i 2019. Han har altså nu ført sit nye parti Moderaterne med i regeringen.
Her kan kommunerne visitere nedslidte borgere ud af arbejdsmarkedet, hvis de vurderes kun at kunne arbejde op til 15 timer om ugen. Men nu ser den altså ud til at blive fortid.
ritzau
fortsæt med at læse
