Regeringen og Danske Regioner har indgået en aftale om regionernes økonomi for 2024 fredag aften. Aftalen løfter den økonomiske ramme for sundhedsområdet med 1,35 milliarder kroner i 2024, skriver Finansministeriet på sin hjemmeside.
Danske Regioner kalder det en »stram aftale«, hvor der skal prioriteres hårdt.
»Vi har måttet kæmpe for hver eneste krone til sundhedsvæsenet«, siger formand for Danske Regioner Anders Kühnau i en skriftlig kommentar.
Det fremgår, at regionerne skal nedbringe udgifter til administration med 300 millioner kroner i 2024. De frigjorte midler skal anvendes til rammer for løn- og arbejdsvilkår, der skal hjælpe med at fastholde flere medarbejdere i den offentlige velfærd.
Regeringen har med aftalen prioriteret 232 millioner samlet for 2024 og 2025 til et samlet dobbeltdiagnosetilbud og omlægning af særlige pladser. Der tilføres samtidig 67 millioner i 2024 og 165 millioner i 2025 og frem til psykiatrien med aftalen.
»Jeg er glad for, at vi har en aftale, som giver os mulighed for at udvikle vores sundhedsvæsen. Aftalen kommer oveni de fem milliarder kroner, som regeringen afsatte til den store sundhedspakke og kræftplan, der blev præsenteret for nylig«, siger finansminister Nicolai Wammen (S) i meddelelsen.
Regeringen har tidligere afsat to milliarder kroner i 2022 til 2024 med aftalen om akutplanen. Med formålet om at give regionerne penge til blandt andet at normalisere ventetiderne. I den nye økonomiaftale er regeringen og Danske Regioner blevet enige om at fremrykke 350 millioner kroner fra akutordningen i 2024 til 2023.
»Vores hovedfokus er fortsat på at få nedbragt de alt for lange ventetider på operationer, og med aftalen kan regionerne fastholde deres høje aktivitet i 2023«, siger indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde (V) i meddelelsen.
Tidligere på måneden kom det frem, at det går hurtigere end ventet med at afvikle ventelisterne til planlagte operationer på både de offentlige sygehuse og på de private hospitaler. Ifølge Danske regioner er der alene i første kvartal af 2023 blevet udført 245.300 planlagte operationer på de offentlige hospitaler. Det er 10 procent flere end første kvartal af 2022 og betydeligt over det aftalte niveau. Samtidig er antallet af patienter, som er henvist til operation på et privat hospital, steget med 21 procent, skrev Jyllands-Posten.
Danske Regioner påpegede dog i den forbindelse, at der var udsigt til, at man ville blive tvunget til at bremse op for afviklingen af ventelister i slutningen af sommeren, fordi regionerne her forventeligt ville løbe tør for de penge, regeringen i en akutpakke har afsat til sundhedsvæsenet i 2023. Det undgår man nu med fremrykningen af de 350 millioner kroner.
Regioner: For få penge til anlæg
Formanden for Danske Regioner, Anders Kühnau (S), kalder det en nødvendig »saltvandsindsprøjtning på den lange bane«.
»Men her og nu ser vi ind i en stram aftale. Regionernes økonomiske situation betyder, at det flere steder vil være nødvendigt at foretage svære prioriteringer«, siger han.
Når det gælder anlæg er den økonomiske ramme i 2024 3,35 milliarder kroner og i 2025 3,75 milliarder kroner. Det er højere end sidste år, men et »beskedent løft« ifølge Danske Regioner.
»Der er et stort behov for at investere massivt i at genoprette bygninger, som allerede er i dårlig stand. Slitage og forfald bliver kun værre af, at man ikke gør noget ved dem. Den opgave kan vi fortsætte med. Men vi havde gerne set flere penge. Reelt må mange opgaver nu udskydes«, siger næstformand Mads Duedahl (V) i meddelelsen.
Torsdag udsendte Danske Regioner en pressemeddelelse, der viste, at 31 pct. af bygningsmassen på de eksisterende sygehusbygninger i de fem regioner er i så dårlig stand, at deres tilstand kan betegnes som kritisk. Sådan lyder konklusionen i en ny rapport fra Rambøll, som har foretaget en analyse af landets eksisterende sygehusbygninger på vegne af Danske Regioner.
Ritzau/Politiken
fortsæt med at læse
