Hvordan kan du være uenig i, at vi via en trepartsaftale skal bede danskerne om at spare op hver måned til bedre ældrepleje i samfundet?
»Vi har allerede en rigtig god måde at finansiere vores velfærd på, og den hedder skat. Det er det, som måske er selve kernen i den danske og den nordiske velfærdsmodel. At vi alle sammen bidrager efter evne via skatten. Og derefter har vi alle sammen lige og fri adgang til den samme fælles gode og trygge velfærd. Det er det, som det her forslag om en opsparingsmodel er et opgør med. Med det forslag bevæger vi os i retning af det, man kunne kalde et forsikringssamfund, hvor det er pengepungens tykkelse, der bestemmer, om man kan se frem til en tryg alderdom med omsorg og velfærd«.


























